Hvert år ansætter Københavns Lufthavne flere hundrede nye kolleger. Vores målrettede arbejde med at skabe en inkluderende arbejdskultur starter allerede i jobopslaget. Her screener vi for stereotypt sprog, som kan være med til at holde nogle kandidat-grupper fra at søge jobbet. Et mere inkluderende sprog betyder, at vi får flere kvalificerede og mere diverse ansøgere – og det giver os også mulighed for at styrke vores kultur og skabe en mere mangfoldig arbejdsplads.

Vi prioriterer at skabe plads og rum for udvikling til dem, som måske ikke lige passer ind i arbejdsmarkedets gængse kasser. Hvad enten det drejer sig om stressramte, unge med kognitive udfordringer, nedslidte seniorer eller kolleger med autisme. Det handler grundlæggende om at se og anerkende hvert enkelt menneske og hjælpe dem til at udvikle deres potentiale.