Om CPH profil

Hvad er CPH Profil?

Med CPH Profil får du en personlig konto, som fungerer på tværs af CPH’s forskellige digitale tjenester, f.eks. CPH.dk og i CPH App. De data, som du vælger at give til os, og de data, som CPH opsamler om dig, f.eks. i form af ordrehistorik, sammensættes med data fra de cookies, som CPH bruger. På den måde kan CPH bl.a. gøre vores tilbud til dig mere personlige.

Du skal være minimum 15 år for at oprette en CPH Profil.

Fordele ved at benytte CPH Profil

Når du opretter en CPH Profil, får du følgende fordele:

  • CPH Profil fungerer på tværs af CPH’s forskellige digitale tjenester (CPH.dk og i CPH App), og du skal derfor kun oprette login én gang, hvorefter du nemt kan logge ind i CPH’s andre digitale tjenester, også selvom du ikke har benyttet dem før.

Du undgår således at skulle afgive de samme oplysninger flere gange. Hvis du f.eks. én gang har oplyst dine kontaktoplysninger, vil den information være tilgængelig også for andre eller nye CPH tjenester, hvor det er relevant at anvende disse oplysninger.

  • CPH Profil giver dig mulighed for at oprette profiler i forbindelse med din konto, hvor du kan angive dine præferencer og ønsker til markedsføring mv. På den måde kan du selv sørge for, at den markedsføring, du modtager, også er den markedsføring, som er mest relevant for dig.
  • Du får minimum 15 % rabat på normalprisen i parkeringsanlæggene P4 og P10 i Københavns Lufthavn, når du booker din parkering online. Se gældende retningslinjer.

CPH’s indsamling af oplysninger ved brug af CPH Profil

CPH Profil kræver nogle minimumsoplysninger. Uden disse kan en konto ikke oprettes.

Når du benytter dig af CPH’s andre eller nye digitale tjenester med CPH Profil, vil du kunne blive bedt om at afgive yderligere oplysninger, som er nødvendige for, at du kan tilgå tjenesten eller CPH kan levere en efterspurgt service/produkt. Alder kan ligeledes være en vigtig oplysning, hvis man f.eks. skal være 15 år for at deltage i en konkurrence.

CPH gemmer dine personlige oplysninger

For at give dig den bedste service og oplevelse over tid, opbevarer CPH de oplysninger, som du afgiver i forbindelse med din brug af CPH Profil på tværs af CPH’s digitale tjenester.

Data vil normalt blive gemt centralt i din konto, men der kan være enkelte tjenester, hvor visse oplysninger er gemt lokalt (f.eks. i en app), og i disse tilfælde vil data blive slettet, hvis du som bruger sletter appen.

Hvis du aktivt sletter din CPH Profil vil alle dine personlige data automatisk blive slettet, og CPH vil ikke have mulighed for at tilgå dine data eller genskabe din profil.

CPH gemmer følgende oplysninger

CPH gemmer de oplysninger, som du opgiver i forbindelse med login i CPH’s tjenester.

CPH gemmer de oplysninger, som du har opgivet i forbindelse med login i CPH’s tjenester samt brugsdata, der er nødvendige for at CPH kan administrere din konto, f.eks. dato og tidspunkt for seneste login og din verificering af e-mailadresse, som vi bruger, hvis du har glemt dit password. Derudover behandler CPH de oplysninger der er nødvendige for at levere services og produkter.

Du kan læse mere om CPH’s behandling af personoplysninger i forbindelse med CPH Profil i vores privatlivspolitik.

Du kan se, redigere og slette dine personlige data

Med CPH Profil har du adgang til en personlige profilside, hvor du kan:

  • Redigere dine personlige data, herunder ajourføre dine kontaktoplysninger mv.
  • Tilføje yderligere oplysninger til din konto
  • Tilgå tidligere køb og bestillinger, herunder kvitteringer mv.
  • Oprette eller slette profiler og præferencer knyttet til din konto
  • Slette data, som du ikke ønsker, at CPH skal være i besiddelse af

Sletning af visse data kan betyde, at du som bruger kan komme ud for, at du ved næste login i CPH’s digitale tjenester vil blive bedt om at afgive data igen.

Din personlige profilside vil også give dig mulighed for at berige din konto med oplysninger, som du ikke har valgt at afgive ved login i CPH Profil. Du kan således til hver en tid selv vælge at gå ind og udfylde de tomme felter, som måtte findes på din CPH Profil.